Er i et dilemma

Jeg vil jo rigtig gerne bo i Gellerup parken (og vil derfor rigtig gerne bare sige ja til lejligheden), men ved at det er et problem hvis ikke jeg kan få støtte i dagtimerne. Samtidig vil jeg også rigtig gerne søge ind i København næste år og det kan jo ikke lade sig gøre før om fire år hvis jeg flytter til Århus i sommerferien. Lejligheden er ledig d. 15/7 og er billigere i husleje end den, jeg har nu. Jeg vil derfor spare  mange penge om måneden, som kan bruges til opsparing til en lejlighed i København om fire år eller til at blive opereret kortere (som jeg jo rigtig gerne vil også!)

Hvad ville I gøre hvis I var mig i den situation?

Jeg vil lige understrege at jeg ikke har svaret på tilbuddet endnu!! Jeg vil også understrege at jeg kan tåle alle svar på mit spørgsmål (selvfølgelig undtagen hvis folk kritiserer mig eller taler negativt til mig).

Hvorfor bliver jeg nogen gange så vred?

Grunden til at jeg bliver så vred på dem som ved at jeg har et handicap er at jeg forventer at de tager særhensyn til mig fordi de samtidig også sætter begrænsninger op for mig/er klar over mine begrænsninger som jeg har, men som de ikke har. Derfor skal de give sig, finde sig i alt og tage ubegrænset hensyn til mig, mener jeg.

Jeg er naturligvis ked af at jeg ikke kan styre mig selv når jeg bliver så vred, men det virker kolosalt provokerende på mig når folk siger nej til mig eller afviser mig. Jeg plejer altid at sige ja til andre og det er meget sjældent jeg afviser nogle, men de få gange det er sket har den anden stort set hver gang presset mig til at svare eller manipuleret mig til at gøre det, jeg ikke havde lyst til. Så prøver jeg naturligvis at gøre det samme med andre fordi man altid har gjort sådan overfor mig. Hvis jeg så ikke gjorde det, de ville have, satte de konsekvenser op som de vidste jeg ikke ville bryde mig om. Det føles enormt uretfærdigt og jeg har besluttet at jeg ikke vil finde mig i det.

Når folk så afviser mig eller siger nej og jeg ikke kan få dem til det, jeg vil have bliver jeg rasende - specielt hvis det er nogle som har forstand på autisme. Og så kan jeg ikke styre mig. Jeg ville ønske at jeg ikke blev så vred og jeg ville ønske at jeg kunne styre mig, men det kan jeg ikke, det er som om det er stærkere end mig. 

Skriftlig dansk eksamen i går

Den gik godt. Temaet var "Det moderne gennembrud" - ikke det letteste emne for mig, men jeg tror det gik. Jeg fik lov at få et print med hjem af stilen så mine forældre kunne læse den. Der var lidt forvirring omkring den første del af eksamen hvor man normalt arbejder i grupper, men hvor jeg har fået lov at arbejde alene. Der stod nemlig i mit brev at jeg skulle arbejde i gruppe, men min lærer havde givet mig lov at arbejde alene... vi var derfor tre forskellige steder indtil vi endte i det lokale hvor jeg skulle være (det lokale, vi startede i!) Jeg var så heldig at have fået dispensation til at sidde alene og skrive. Det var guld værd for mig. Der var dejligt med ro der hvor jeg sad (jeg sad i mit eget rum, sjovt nok det rum hvor jeg også sad og forberedte mig til mundtlig dansk 9. klasse for to år siden!) Men dejligt var det at sidde der. Jeg sad i 7 timer og skrev, så jeg var godt træt til sidst, derfor orkede jeg ikke at skrive herinde i går. Jeg syntes også det var svært at skrive om Det moderne gennembrud, men heldigvis havde jeg alle mine bøger med og læste også i dem, da jeg måtte bruge hjælpemidler. Inden den første delprøve hvor man ikke måtte bruge hjælpemidler havde jeg afleveret alle mine bøger, noter og telefonen til eksamensvagterne, for så kunne alle se at jeg overholdte reglerne og ikke snød. Jeg vil nemlig for alt i verden ikke snyde til en eksamen. Når jeg forstår og kender nogle regler overholder jeg dem også så godt, jeg kan, i hvert fald hvis det er noget med loven, den vil jeg holde til punkt og prikke, vil ikke være kriminel. Nå, men da jeg så måtte bruge hjælpemidler læste jeg selvfølgelig i mine bøger og noter og det lykkedes mig at lave en stil på fire sider. De behøves kun fylde tre sider.

Mine forældre har læst den i dag, og de siger den ligger 4-7. Så jeg håber naturligvis meget at jeg får et 7-tal, da jeg jo gerne vil have så høje karakterer som muligt. Skriftlig dansk er bare ikke min stærke side, men har gjort det så godt  jeg kan. Skriftlig engelsk er heller ikke det letteste i verden hvis man er mig, men det tager jeg jo om næste år og vil arbejde rigtig meget med det, så jeg tror at jeg får hævet den skriftlige karakter i engelsk rigtig meget - jeg tror også den mundtlige karakter bliver hævet. Hvis ikke jeg troede det, ville jeg jo ikke prøve at tage engelsk om!

Jeg har ikke fået den lejlighed, jeg kiggede på med mine forældre. Til gengæld har jeg fået tilbudt en anden lejlighed i Gellerup parken som jeg rigtig gerne vil have. Jeg har dog ikke svaret på tilbuddet, men jeg vil jo gerne bo der. Så er der bare problemet med min skide sagsbehandler. Den narrøv vil ikke bevilge støttetimer til mig i Bispehaven eller Gellerup parken og hvis ikke det lykkedes mig (eller os) at få ham til at gøre det alligevel vil jeg svine ham til verbalt næste gang der er konference. Min kontaktperson siger han vil synes det er træls og jeg frydede mig indeni ved tanken om at få hævnet mig på ham fordi  han sætter begrænsninger for mig.

I morgen går det løs... :O

Jeg skal til skriftlig eksamen i dansk i morgen - i 7 timer! Det bliver hårdt. Specielt når jeg samtidig ved at i morgen får jeg svar på om jeg har fået lejligheden. Det må simpelthen vente til eksamen er overstået. Det er nemlig så vigtigt for mig at få en høj karakter!

I dag har indtil nu været en rigtig god dag! Da jeg sad i toget i morges (selvfølgelig på min yndlingsplads!) kiggede jeg som sædvanlig TV-oversigten igennem i avisen mens jeg hørte god musik på min iPod. Det gør jeg altid, når der ligger aviser fremme på bordet i toget. Der kommer noget spændende om en sjælden sygdom i aften! Jeg havde aldrig hørt om den sygdom før og blev selvfølgelig glad, læste anmeldelsen af udsendelsen flere gange og rev siden ud af avisen. Avisen bliver jo alligevel smidt væk, når vi er stået af toget. Desværre kommer udsendelsen først kl. 22.00 og varer till. 23.10, men så må jeg sætte min DVD-harddisk til at optage udsendelsen for vil rigtig gerne se den. Jeg er så interesseret i sygdomme og vil vide alt det, jeg ikke ved. Derfor ser jeg alle de udsendelser, jeg optager kommer, som handler om sygdomme.

Til gengæld var i går jo (som I nok ved) desværre en rigtig dårlig dag. Jeg følte mig meget afvist og følte ingen ville være sammen med mig/kan lide mig. Dels pga. kællingen jeg mødte ved toget og dels pga. at der er en idiot inde fra VUC som har blokeret mig på facebook bare fordi jeg sendte vedkommende venneanmodninger. Hun besvarede dem nemlig ikke, så jeg troede hun bare havde glemt det, for når jeg har spurgt virkede det ikke som om hun havde noget i mod at være venner med mig derinde. Hun er også venner med flere af sine klassekammerater (vi gik i 10. klasse sammen). Det blev jeg naturligvis vred over og det synes jeg ikke hun kan være bekendt. Jeg har aldrig gjordt hende noget eller svinet hende til el. lign. Men hvis hun stopper på VUC til næste år vil jeg hjertens gerne svine hende til. Så kan der jo ikke ske noget ved det! Så var der en anden af mine tidligere klassekammerater som jeg ellers snakkede hyggeligt med i går oppe ved kopimaskinen som heller ikke vil være venner med mig på facebook. Vi har ellers været venner i en periode. Jeg har heller ikke gjort hende noget, så jeg vil spørge hende næste gang jeg ser hende hvorfor hun ikke vil være venner med mig derinde. Nå, men når de ikke vil være venner med mig er de sgu nok heller ikke værd at være venner med. Jeg har en rigtig god regel der hedder at dem som ikke vil være venner med mig er ikke værd at være venner eller spilde tid på. De er bare til overs her i verden.

I denne uge vil jeg koncentrere mig om dansk

Jeg skal jo til skriftlig dansk eksamen på torsdag. Håber det går godt! Derfor har jeg ladet min tunge kemi-bog blive hjemme hos mine forældre og i stedet taget alle mine dansk ting med. Så kan jeg altid læse biologi når jeg tager toget hjem til mine forældre på fredag.

I lørdags var der jo melodi grandprix og det så jeg naturligvis. Jeg elsker at se melodi grandprix. Desværre var det ikke lige min favorit som vandt. Faktisk var min favorit desværre en af dem som lå langt nede på listen (det var den fra Ungarn). Jeg kunne også godt lide den fra Norge, men den lå desværre også langt nede på listen. Så var der to andre jeg også godt kunne lide, den ene var fra Makadonien, den sidste kan jeg ikke lige huske hvor den kom fra.

I søndags så jeg Rejseholdet, fordi den var i fjernsynet. Jeg elsker Rejseholdet og har alle afsnittende på DVD, men jeg vil alligevel gerne se den hver gang den er i fjernsynet fordi jeg synes den er så god. Det er ligesom Diagnose Søges - min yndlingsserie. Hvis den bliver genudsendt vil jeg også gerne se den, den var helt klart den bedste serie der nogen sinde har været vist. Den var så spændende - husk på at den jo handlede om sygdomme hvilket er min største interesse. Hver gang der er noget om sygdomme i fjernsynet ser jeg det.

Der er noget godt ved alt

Her tænker jeg på det med lejligheden. Der er både noget godt ved hvis jeg får den og noget godt ved hvis jeg ikke får den.

Gode ting ved at få lejligheden:

• Jeg kan vænne mig til at bo i Århus så det er en kendt faktor hvis jeg skal læse på uni
• Jeg skal ikke købe så dyrt et buskort
• Jeg har kortere til skole
• Jeg kan komme nemmere ind til midtbyen
• Hvis jeg kommer ind på medicin i Århus kan jeg tage bachelor i Århus og vænne mig til studieformen, så det er endnu en kendt faktor hvis jeg kan komme til at tage kandidat uddannelsen i København (som jeg jo rigtig gerne vil!)

Gode ting ved hvis jeg ikke får lejligheden (og skal blive boende hvor jeg bor nu):

• Jeg kan gøre min HF færdig uden evt. at skulle bruge energi på at vænne mig til at bo et nyt sted
• Jeg ved at jeg ikke skal møde min tidligere klassekammerat fra ungdomsgruppen
• Jeg kan søge ind på medicin i København næste år også
• Jeg kommer måske til at flytte til København næste år, når jeg er færdig med HF, det er i virkeligheden det, jeg aller helst vil når jeg mærker efter inderst inde.

Var ude og se på lejlighed med mine forældre i går

Lejligheden var dejlig, synes jeg. Jeg fik den dog tilbudt som nr. 27 og den nuværende ejer sagde at der havde været mange og se på den, så det er langt fra sikkert at jeg får den... lejligheden er ledig fra d. 15/7. Der er én ting, jeg er meget bange for ved at bo der, og det er at en af mine tidligere klassekammerater fra ungdomsgruppen bor i blokken ved siden af den hvor jeg bor. Ham var/er jeg lidt bange for og ret usikker på. Desuden harker han ofte, og jeg er derfor ikke så glad for hvis vi møder hinanden hvis jeg går ud. Han kan nemlig godt finde på at true fremmede mennesker hvis de ikke gør som han vil have, selvom de ikke ved hvad de gør "forkert." Jeg ville selvfølgelig tage alle de hensyn hvis jeg vidste hvad han ikke kan lide, men når vi nu ikke ved det, er det jo svært at tage hensyn, desuden bliver han sur hvis man siger det samme mere end én gang, hvilket jeg har en tendens til at gøre... men hvis han gør mig noget vil jeg fortælle det til mine forældre og min kontaktperson. Jeg vil i hvert fald selv holde alle regler og lade være med at blive vred og sørge for at holde lejligheden pæn og ryddet og ren.

Hvis jeg får lejligheden vil jeg stå tidligt op hver dag jeg skal i skole (også onsdag hvor jeg først har timer kl. 10.15). Så kan jeg jo altid sidde inde og læse på mine lektier om onsdagen og de øvrige dage skal jeg sidde og snakke engelsk, læse mine lektier til engelsktimerne og øve mig på dem. Jeg kan godt lide at møde så tidligt, så er der nemlig kun mig og nogle rengøringsdamer. Jeg håber at der er låst op til mit klasseværelse de morgener hvor jeg møder tidligt til engelsk. Men nu må vi se... det er jo - som nævnt - ikke sikkert at jeg får lejligheden, men jeg vil gerne gøre tingene så meget bedre og mere rigtigt hvis jeg får den. Der skal være rent hele tiden. Men så er der bare det med mit overskud... der er jo grænser for hvor meget overskud jeg rent faktisk har når jeg kommer hjem. Og det er jo min skole der er det vigtigste for mig, så derfor er det vigtigt at al min energi går til lektierne, men samtidig er det også vigtigt der er lidt energi til at holde lejligheden pæn og ren. Jeg synes godt det kan være uoverskueligt at rydde op.